Det er afgørende for os unge at have det rigtige tøj på, og derfor går rigtig mange unge mennesker op i, at de har det helt rigtige tøj og de helt rigtige sko i deres garderobeskab.

Ligesom voksne, har børn og teenagere et ønske om og et behov for at skille sig ud i mængden. Særligt i teenageårene, hvor de unge mennesker er ved at finde ud af, hvem de selv er, og hvad de godt kan lide stilmæssigt, er det vigtigt for dem at prøve nogle forskellige ting af inden for modeverden.

Derfor elsker mange unge mennesker også at skille sig lidt ud af mængden. Tøjet bliver en vigtig del af deres identitet, og den er med til at definere, hvem de er.

Mærkevaretøj er populært

Unge mennesker elsker også mærkevaretøj, fordi det er populært. Mange unge mennesker har en frygt for at skille sig for meget ud, mens de samtidig som sagt er grænsesøgende og hele tiden prøver at finde ud af, hvor deres stil starter og slutter.

Måske handler det om at høre til?

Det ender tit med, at de unge mennesker går i meget af de samme mærkevarer, såsom Air Jordan’s, fordi de gerne vil føle, at de hører en bestemt gruppe til. De lægger stor vægt på at have fashionable tøj, så de kan vise dem selv frem på den bedst mulige måde, og indgå i grupper, der minder om noget, de kan se sig selv i.

Tøjet er nemlig med til at skabe et socialt netværk. De møder andre unge mennesker, der har de samme interesser som dem selv.

Derfor skal du som forældre ikke kigge skævt til, når dit barn ønsker sig et par særlige sko eller køber en ny jakke, som ifølge dig, ser lidt mærkelig ud.