Der er en del mennesker, som har den opfattelse, at en alliancering og en forlovelsesring er det samme. Denne opfattelse er desværre ikke rigtig. En alliancering kan sagtens gives til en forlovelse, men det er ikke en forlovelsesring.

Det er heller ikke en vielsesring, så hvad er en alliancering egentligt for en fingerring? Hvis du gerne vil vide mere om, hvad en alliancering er, så læs med videre her.

Hvad er en alliancering?

Som navnet antyder, er det et smykke, der anvendes, når der er en alliance mellem to mennesker. Det er en ring, der gives i gave af manden til den kvinde, som han er i et romantisk forhold med. Det er en sød og enkel fingerring, der har én eller kun få smykkesten.

Allianceringen er typisk fremstillet af hvidguld, og den lægger som regel ud med at have tre diamanter. Idéen bag en alliancering er, at manden efterfølgende får sat flere sten i, når der har været en større begivenhed i deres forhold såsom en fødsel, en bryllupsdag eller andet, der er vigtigt for parret.

Sig det med kærlighed med en alliancering

Allianceringen er altså et udtryk for en mands kærlighed til en kvinde. Ringen kan minde begge parter om deres store kærlighed hver gang, der bliver sat en ny sten i den. Der er naturligvis gjort plads til flere sten og derved flere kærlighedsbegivenheder.

Denne type fingerring er en mulighed for at blive mindet om det, der virkelig betyder noget. Det er et smykke, der til evig tid samler på minder og hylder parrets kærlighed på bedste vis. Allianceringen kan noget helt andet end eksempelvis en forlovelsesring eller en vielsesring, som begge parter i forholdet bærer.