Herremode er en underlig ting at forholde sig. Der er aldrig en rød tråd på noget der hitter i hele den samlede herrestand. Den er splittet i mange lejre. Man kan bruge 1.500 kroner i en discountbutik og ligne en der er på vej ind for at handle med aktier, mens du for 20.000 kroner andre steder kan ligne en far, der stadig skater.

 

Herremode er for at sige det mildt meget subjektivt. I sin grundform handler det om kvalitet. Selvom du måske ynder at ligne, en der aldrig blev voksen, bør du stadig investere pengene i noget ordentligt tøj, selvom din mor siger noget andet, kan man sagtens se kvaliteten i en dyr hættetrøje.

 

Den klassiske

Klassisk herremode går nok aldrig af mode. Et stramt look med poleret læder, skjorte og en pæn jakke bliver en identitet i sig selv. Mænd der klæder sig pænt efter klassiske normer, opnår en vis respekt blandt deres medmennesker.

 

Det kan ses langt væk fra, at de har styr på deres ting, og man kan nærmest dufte dem, inden de træder ind i ens intimsfære. Det er også en stil, der kræver, at man holder sig velsoigneret, for, at det ikke skal se forceret ud.

 

Den ungdommelige

Og så er der den føromtalte ungdommelige stil. Stilen klæder den kække mand, der ikke har noget ønske om at blive voksen, en slags byens Peter Pan med et evigt blink i øjet.

 

Disse mænd går ikke, men flyder rundt i selskaberne mellem os, som en varm klat smør. Der bliver måske skelet fra medmændene, men kvinderne er vilde med det.

 

De stramme, forvaskede jeans, den store hoodie og de dyre, farverige sneakers nærmest råber ”Good times”, som var der bøjet i neon i printet på deres T-shirt.

 

Stilen tilhører sjove mænd.