Hvis du i vintermånederne oplever, at din generelle motivation og glæde daler, så er du ikke alene om at have det sådan.
Hver tredje dansker beretter om vinterdepression eller lignende, når vi befinder os i de kolde måneder i Danmark.
Heldigvis kan du selv gøre noget, for at undgå at blive træt og mut til den vinter, der venter lige om hjørnet.
Tag D-vitamin
Når solen er gemt væk bag et tykt lag af regntunge skyer, får du ikke det naturlige D-vitamin gennem solen, som du gør om sommeren. D-vitamin hjælper kroppen med at optage kalk og er nødvendig for knogler og muskler.
Sørg for, at du får taget dit D-vitamin om vinteren, hvor solen er gemt væk.
Selvbruner
Det er ikke godt, hvis du går og føler dig grå og bleg. Dit spejlbillede skal vise dig, at du har det godt og at du er frisk. Du kan bruge selvbruner, og hurtigt få en følelse af, at du er meget friskere, i takt med, at du ser mere sommerfrisk ud. Din sommerbrune hud om vinteren kan faktisk snyde din hjerne, og straks gøre dig gladere!
Lys-terapi lampe
Din hjerne har brug for lys, for at den kan blive vækket. Det betyder faktisk mere end man tror, at du gør brug af de lyse timer, der er om vinteren – selvom det ikke er mange.
Det lys, du får ind i øjnene gør, at hjernen vågner. Kroppen ved, at det er dag, fordi det er lyst, og så arbejder den automatisk meget mere effektivt, end hvis det er mørkt.
Du kan også få dig en lampe med lysterapi, som kan give dig kunstig sollys i hjemmet. Det varme lys, vil helt sikkert gøre underværker for dit indre mentale helbred og din motivation for det fysiske.