De fleste starter og slutter dagen på badeværelset. Derfor skal badeværelset også gerne udgøre et rum, hvor vi kan slappe af og opleve ro hver dag, og lige præcis dette giver ofte anledning til fornyelse på badeværelset. Hvis du bor i en lejet bolig, er du ikke selv herre over, hvordan badeværelset ser ud, og derfor må du slippe kreativiteten løs for at skabe et behageligt rum for dig selv. Bor du derimod i en ejerbolig, har du frie hænder til at slå dig løs – også med en hel renovering, hvis du har mod på det. I dette indlæg vil vi guide til dig, hvordan du kan forny badeværelset:

Udskift fliserne eller farven på væggen

Mange badeværelser er blot klinisk hvide, og det virker ofte ikke særligt beroligende. Det kan også være, at du har købt en bolig af ældre dato med badeværelsesfarver, som slet ikke er noget for dig. Her kan det gøre en verden til forskel at udskifte farven på væggen eller fliserne i brusekabinen med nogle nye, som du nyder at kigge på. Beslutter du dig for at male væggen, skal du dog huske at vælge en vådrumsmaling, som kan tåle fugt og vand.

Gå efter de små detaljer

Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan ændre på helheden ved blot at ændre i de små ting. Vælg nogle pæne og matchende håndklæder, lad duftpinde og -lys stå fremme og vælg en flot sæbedispenser og tandbørstekrus.

Udskift spejlet

Et spejl er et must på badeværelset, men udover at spejlet giver dig muligheden for at se dit eget spejlbillede, så kan det også fungere som et kunstværk på væggen.