Vælg en side

Man skulle næsten ikke tro det, men hvis du tænker over det, så findes der faktisk trends i alle brancher. Modebranchen, bilbranchen, teknologibranchen – endda sundhedsbranchen. I dette indlæg vil vi beskæftige os med de største sundhedstrends lige nu, og der vil helt sikkert være delte meninger i forhold til, om det er noget, man bør benytte sig af, eller om det bare er noget pjat. Læs med her og afgør, hvad din holdning er!

Protein, protein, protein…

Vi ved alle sammen godt, at det er vigtigt med proteiner, og du får dem i alt lige fra kød til grøntsager. Men det er som om, at proteiner er blevet endnu mere populært, og nu har vi efterhånden været vant til i et stykke tid, at vi også kan få proteinpulver, -barer og meget andet.

Sunde snacks

Det er svært ikke at lægge mærke til, hvordan alle de syndige snacks, som er så fristende, bliver lavet i nye og sundere udgaver. Særligt sund is er noget, som vi efterhånden kan finde i mange forskellige varianter i frysedisken.

Bæredygtige valg 

Klima og miljø er emner, der for alvor er på alles læber. Derfor er mange også begyndt at tænke bæredygtigt, når de handler mad ind. Vi køber økologisk og lokalt, fravælger engangsemballage og meget mere.

Drop kødet

I forlængelse af bæredygtige valg er mange også begyndt at gå efter flere køderstatninger. Du kan efterhånden finde et stort udvalg på hylderne og i kølediskene, som kan bidrage til det vegetariske eller de kødfrie dage, som mange danskere er begyndt at benytte sig af.