Vælg en side

Der er et folketingsvalg på vej. Du kan sikkert mærke det. Det er her lige om lidt. Det gode ved valg, er at alle får chancen for at ændre på det siddende folketing, enten ved at stemme de værste ud, eller ved selv at stille op for at udfordre de støvede ronkedorer.

 

Hvis du står på tærsklen til dit første valg, har du sikkert også allerede sendt en bestilling valgplakater til trykken, og samlet dit hold til at komme og hjælpe dig. Men det er ikke nok at hænge der i lygtepælen og flagre.

 

Du skal ud på gaden og møde vælgerne. Se dem i øjnene og give dem noget merchandise, så de husker dig, når de står nervøse nede i stemmeboksen, for at bestemme landets fremtid.

 

Noget der kan bruges

Hver gang der er valg – til folketinget eller byrådet – ser man altid politikere stå og dele papirflag og vindmøller på en lille stang ud til forbipasserendes børn. Drop det. Det er ikke børnene, der skal stemme, det er forældrene, og de smider det skrammel ud, første gang de går forbi en skraldespand.

 

Brug i stedet for pengene på noget merchandise, som de potentielle vælgere kan bruge i deres dagligdag. Her er muleposer med tryk et glimrende bud. Muleposer holder nemlig længe, og så er de meget populære hos de unge for tiden.

 

Tryk dit navn, partilogo og et simpelt budskab på. Det må ikke blive for voldsomt.

 

Noget bæredygtigt

Muleposer er også en god idé fordi det er et bæredygtigt valg.

 

Politikere skyder sig selv i foden ved at bruge mange ressourcer og penge på engangsplastik, der alligevel ikke nytter noget. Det vil især de unge vælgere straffe, da det er en uansvarlig omgang med jordens ressourcer, og sådan én skal ikke lede landet.