Uanset om du holder din sommerferie i Danmark, eller om du er på vej til sydens sol, er det vigtigt, at du passer godt på dig selv i solen. Der er ingen grund til at undgå solen hele året rundt.
Men det er godt at kende til de forskellige gode råd, så du kan passe bedst muligt på dig selv og andre. Her finder du et par tips til, hvordan du passer godt på både krop, hud og hår, når du befinder dig i sommersolen.
- Beskyt din hud med det rette tøj. Derudover er det en fordel at tage en hat på samt et par solbriller. Du kan selv vælge, om det skal være helt almindelige solbriller, eller om det skal være dine designersolbriller.
- Undgå solen og bliv i skyggen, når solen er stærkest. Dette er mellem kl. 11.00 og kl. 15.00. I dette tidsrum kan du lægge dig i skyggen under en parasol, spise en god frokost indenfor eller lignende.
- Du bør altid huske at bruge en god solcreme. Det er en fordel at vælge en bredspektret solcreme, som beskytter mod UVA- og UVB-stråler. Desuden skal du sørge for, at din solcreme ikke er for gammel. Smør dig altid godt ind med solcreme alle steder på din krop.
- Derudover skal du huske at påføre solcreme på din krop igen efter, at du har været i havet eller i swimmingpoolen.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at være opmærksom på, at solcreme ikke bør bruges som et alternativ til tøj og skygge. Tværtimod tilbyder solcreme blot en ekstra beskyttelse mod solen. Ingen solcreme giver 100 % beskyttelse.