Er du i gang med at finde en brændeovn, skal du beslutte, om det skal være en brændeovn med konvektion eller strålevarme. Kigger du for eksempel på Morsø brændeovne, kan du finde begge typer af brændeovne.

Stråleovne og konvektionsovne opvarmer forskelligt

Stråleovne og konvektionsovne opvarmer forskelligt og har forskellige funktioner. Det er vigtigt, at du kender til forskellen således, at du bedre kan tage en beslutning om, hvilken type brændeovn der skal være i dit hjem.

Fordelingen og intensiteten af varmen fra de to typer brændeovne er ikke den samme, hvilket bør være afgørende i forhold til dit valg. Det kan du læse mere om herunder.

Brændeovn med strålevarme

En brændeovn med strålevarme er den gode gamle kending, som har eksisteret i mange år. Denne brændeovn er kendetegnet ved, at den giver en meget kraftig varme lige omkring den. Bevæger du dig blot en smule væk fra brændeovnen, vil det hurtigt føles koldere.

Denne type brændeovn bliver altså meget varm. Der skal derfor være god afstand til alle brandbare materialer.

Brændeovn med konvektionsvarme

Konvektionsovne er en nyere type af brændeovne. Her fordeles varmen ved hjælp af luftcirkulation. Dette giver en jævn og behagelig varme. Det skal dog bemærkes, at der er strålevarme fra brændeovnens glas.

Det er desuden muligt, at varmen fra denne type brændeovn kan sprede sig således, at den også opvarmer tilstående værelser. Eftersom brændeovnens overfladetemperatur er betydeligt lavere sammenlignet med en brændeovn med strålevarme, kan den placeres tættere på brandbare materialer.