Er sokker i sandaler et go eller et no go?

Dette er den evige diskussion. Hvis du spørger modehusene, så siger de kæmpe JA TAK.

Vi kan godt blive enige om, at det både kan være et go… men også et no go. Du kan nemlig både være total fashion, men du kan hurtig også være far-på-ferie-i-Malaga. Det hele handler om, at du vælger de helt rigtige sokker og sko. Derudover må man naturligvis ej forglemme resten af outfittet. Sammenhængen og farvekombinationerne er enormt vigtigt. Hvis du derfor vælger at gå med knælange shorts med alt for mange praktiske lommer, en 10 år gammel t-shirt med print på, hurtigbriller, en praktisk rygsæk, bæltetaske om livet OG sidst ikke mindst de helt hvide praktiske strømper i nogle ecco sandaler med velcro. Så nej.

Men det kræver hverken, du er trendsetter eller modeekspert for at gøre sokker i sandaler fashion. Med et par moderigtige glimmerstrømper fra Sockz i dine yndlings sandaler og kjoler, så er du good to go. Det perfekte sommerlook, hvor du også undgår sure sandaler. Det kan både være de fine og letter glimmer eller lace strømper til det mere feminine look eller de mere pangfarvede til det mere vilde look. Så uanset hvilken stil du har, så kan du nemt gøre sokker i sandaler fashion.